Turen til Katarvi

Vi har været så heldige, at missionæren tog os med på en safari tur. Det gode ved parken er, at den ikke er så kendt, og derfor kommer der næsten ingen turister om året. Dette gør det ekstra unikt, så bliver man ikke forstyrret af andre turister og heller ingen kø. Da vi kom ind i parken, kiggede vi alle spændt rundt omkring.  Nu er det sådan, at man ikke kan aftale med dyrene, hvor de skal være, man skal derimod selv opsøge, og finde dem. Dette er med til at gøre en safari ekstra spændende, fordi man ved ikke på forhånd hvad man får øje på, og man ved ikke hvad det næste dyr man får øje på er, og man ved heller ikke hvad der kommer i vente. Især aberne, løverne, gemte sig godt. Aberne gemte sig oppe i træerne, og mange gange skulle kikkerten frem før man fik øje på aberne.   Løverne gemmer sig kamufleret i savannen.  Flodhestene lå nede ved vandet, fordi det er for varmt for dem, at stå op af vandet, før klokken 18.00. Nogle gange så vi nogle flodheste, som var oppe at strække benene. Heldigvis var der også dyr der var nemme, at få øje på, som zebraer, gnuer, elefanter, og giraffer. Derefter så vi en giraf, som hoppede for, at den kunne nå sit måltid.  Vi fik også øje på en løve, som havde øje på nogle antilopper, og de var ikke langt væk fra løven. Vi troede, at der snart kom løvejagt, så vi stoppede op og ventede i bilen. Vi ventede i flere timer, og løven var for dovn til, at gå på jagt. Da dagen var ovre, skulle vi sove på en vandrehjem og kun 15 meter væk var der over 20 flodheste, som kunne gå frit rundt. De kom op til de huse, hvor vi sov om natten, for at få noget at spise. Heldigvis sov vi under trygge rammer. Det var en speciel og god oplevelse. Den næste morgen tog vi videre på safari, der så flere hundrede bøfler, som kom løbende i massevis. Det var specielt, at se så mange bøfler på engang.  

Turen til Sikonge

Efter en god og afslappende safari tur, gik turen videre til Sikonge, hvor der var missionær konference. Det var hyggeligt, at møde de andre volontører, som man ikke så tit så, og vi havde en  hyggelig aften. Lørdag var vi henne, og se bibelhøjskolen, hvor vi hørte om, hele organisationen start, og hele organisationen historie. Derefter havde vi møde om missionær identitet, hvor missionærerne diskuterede, om hvad en missionær opgave er i folkets, kirken, og i vores øjne.  Den næste dag, var volontørerne henne og se, hvad missionærens opgave er i Sikonge, her var vi henne og se på nogle spedalske mennesker. De var isoleret, fordi de kun må være i et hvis område, fordi afrikanerne er bange for at blive smittet af spedalskhed. Det er sjældent, at man bliver smittet af spedalskhed. Heldigvis støtter organisationen de spedalske og hjælper dem på vej. De får mad hverdag, også deles de om et hus. Det var hårdt, at se, hvordan de levede, og hvor isolerede de egentlig var fra det afrikanske samfund. Lægen fortalte også mange uetiske oplevelser, som han mødte på sygehuset i Sikonge.  Dagen efter havde vi nadvergudstjeneste, hvilket ikke var en hel normal gudstjeneste, men derimod den måde de fejer gudstjeneste på i brødremenigheden.