Bornene glaede over ingenting

Da jeg arbejdede i en bornehave i Danmark havde bornene mange matrielle goder. Bornene bliver passet, af voksne padagoger, og de har deres frihed. Der er andre forhold her i Tanzania. Bornene bliver smidt ud, af huset, og de skal klare sig selv. Det eneste de har er det, som de finder paa vejen. Det eneste, som er her, er grus og sten. Alligeve bruger de hele dagen herude paa vejen, hvor der kommer biler og motorcykler forbi. De forstaar, at flytte sig, naar en motorcykel eller bil korer forbi. De er ogsaa ekstra stille, naar en voksen afrikaner passerer dem.  Jeg gav nogle born en ballon, og de blev saa glade for det, saa man skulle tro det var deres dyrebareste ting paa denne jord.

Bornene faar ogsaa ansvaret for hinanden. Foreksempel skal storsoster passe paa lille soster. Hun barer sin lille soster, som om det er hendes eget barn. Bornene for tideligt en voksen rolle, hvor de skal hjalpe til paa marken, eller passe lille soster eller andre haarde erhverv. Mange har ikke raad til, at bornene kan komme i skole. Nedenunder kan i se hvordan, storsoster passer paa lillesoster, som om storsosteren tager modernes rolle.   

I morgen gaar turen til Kipili, hvor jeg skal arbejde med cheke chea, som er et for skole projekt.

saa der gaar lidt tid for den naeste opdatering.

Turen fra Kastrup til Dar es Sahlam

Det var haardt, at tage afsked med mine foraldre og bror, da jeg vidste jeg ikke kom til, at se dem i minimum et halvt aar. Men da jeg satte mig ind i flyet, vidste jeg, at det var det jeg skulle. Jeg foelte mig rejse klar, sammen med de andre voluntoer.

Da vi saa endelig kom til, Dar Es Sahlam, var jeg helt overvaeldet over, alle de nye indtryk man fik. Kvinder  gaar med deres kurve paa hovedet. Kvinderne baer deres barn paa ryggen.  Maend cykler med deres varer,  med en vogn, og paa cykel. Naar maendende skulle bygge bygninger, er der ingen former for sikkerhed, dette er lidt en skam, da der ikke er nogen former for et sikkerheds system. Jeg oplevede Tanzania, som et meget tilbage staaende land, og man er kommet til en verden, hvor der ikke var saerlig meget industralisering, hjemloese gaar rundt, men alligevel er de meget kaerlige, imodekommende personer, og alt den fattigdom, jeg kunne maerke ,som var der. Taxer, er ofte paa cykel, og mad og andre ting, som vi plejer at faa leveret ved lastbil, bliver tit paa cykel. I kan se et par koebmaend paa cykel.

Bornene elsker at blive fotograferet.

I Tanzania faar boernene taesk af  deres foraldre, hvis de ikke adlyder deres foraldre. De har generelt ingen betydning.  Ingen lytter til dem ordentligt, derfor bliver de saa glade naar, nogle giver dem lidt tid. De har ikke stort ingenting, og derfor bliver de saa glade, naar vi voluntorer vil spille fodbold, synge, lave pusle spil, eller en anden aktivitet med dem. Altid naar jeg passerer bornene, raaber de Take A Picture, og de kan ikke faa nok af det. Hver gang man tager et billede af dem, vil de altid komme hen og se dem selv, paa billedet ,og man kan mearke at de rigtig glade, og loeber og smiler og siger jeg er paa billedet. Saa vil alle de andre born og se denne person paa fotografiaberatet.

Hvis man fotograferer en 10 stykker paa engang, vil de alle 10 boern se sig selv i paa billedet paa engang. men efter de har set sig selv er de virkelig glade. Saa Det maa vare deres lykke, at de kan se sig selv, men ogsaa  fordi fotografi apperat er saa nyt for dem og sjalent de ser det, saa de synes det er sjovt. Man kan maerke at bornene mangler omsorg, tryghed.

Nedenunder kan i se nogle sjove, glade billeder af bornene selvom de lever under de omstandigheder som de nu gor. Paa det nedereste billede, kan i se hvordan bornene og jeg bygger puslespil sammen.

Derimod de voksne, de vil ikke fotograferes. Mange af dem bryder sig ikke af det, derfor maa man tage et billede diskret, saa de ikke selv opdager det.
Efter nogle forsoeg lykkedes det mig, at faa et billede,af en mand som samler vand op af broenden og jeg maatte godt tage et billede af ham til sidst.

Turen fra Dar es Sahlam, til Sumbawanga

Da vi koerte med bussen fra Dar es Sarlam til Sumbawanga, som i alt tog 24 timer. Heldigvis kunne vi have en overnatning i Embya. Det tog 14 timer  fra Dar ES Sahlam til Embya. Paa turen koerte vi gennem en national park, hvor vi blandt andet saa aber, vild svin, antiloper, giraffer. Jeg har kunne desvarre kun naa, at tage et billede af antiloperne, da bus chuafforen koerte meget staerkt.

Paa restepladserne var der ingen toiletter, saa vi skulle tisse ude i det fri. Vi skulle skynde os, saa den ventede max 5 minutter. Hvis ikke vi kom foer det, saa koerte bussen fra os. Ved hvert stop, var der gade saelgere, som ville saelge os ting og sager. Her kan i se en glad afrikaner, fordi han solgte en stor flaske vand, til 500 shilling, hvilket svare til 1halv krone.
Endelig kom vi til Embya, og vi var traette efter 14 timers lang bus tur. Embya er kendt for den by, hvor folk er ubehagelige, og der er meget kriminalitet. Vi moedte folk, som sniffede lim, da de ikke har raad til mad. Da vi steg ud af bussen, fik vi at vide, hvilket hotel vi skulle bo paa. Da vi ankom til hotellet fik vi at vide i receptionen, at de ikke havde plads til os. Heldigvis soergede receptionisten, for at finde et andet hotel. Da vi saa ankom til det hotel, ville jeg gerne have haft et dejligt varmt bad. Til min overraskelse opdagede jeg, at vandet var koldt. Jeg gik ned og spurgte receptionisten, om det ikke var muligt at faa et varmt bad. Da svarede han jo, om 5, 10 minutter. Han kom slet ikke, saa gik jeg ned igen, og spurgte hvor det varme vand blev af i brugseren, og jeg sagde igen at jeg gerne ville have varmt vand. Han svarede jo et ojeblik, 10 minutter senere banker han paa doren, og kom med en spand varmt vand. Dette blev jeg rimelig forbavset over.
Paa billedet, kan i se badevarelset paa hotellet og den spand vand jeg fik, samt den seng jeg sover i, hvor der er myggenet, for at undgaa man kan faa malaria af myggende, og hvordan et toilet ser ud hernede.

Da vi koerte fra Embya til Sumbawanga koerte vi paa nogle ikke asfalterede veje, hvor der var store huller, det var ren jordvej. Det er ikke til, at fatte, at de ikke har raad til veje her i Tanzania.
Da vi endelig kom til Sumbawanga, kom vi paa markedet, og alle afrikanerne kalder os Muzungu, hvilket betyder hvid ogsaa griner de. De har en virkelig stor aabenhed, flinke, kaerlige, imodekommnde, og glad folkefaerd. 

Paa markedet saelger de fisk, og grontsager. Og alting er bygget saa fint op i pyrmide formet.  De kan desvaerre ikke putte det i pakker og poser som i Danmark. Saa tingene grontsagerne skal vaskes ordentligt.

forberedelse før turen går til Tanzania

Efter en uges  voluntør kursus, er de sidste forberedelser kommet på plads. På kurset har vi blandt andet fået en introduktion omkring, nød hjælp, bibelreflextion, kulturmøder.

I Tanzania skal jeg være fra den 11. august til den 3 februar, hvor jeg blandt andet skal arbejde med børn. Dette projekt kaldes for " Cheke Chea" som på swahili betyder " Før skole projekt" Dernæst skal jeg også passe nogle snedker elever i engelsk, hvilket jeg finder udfordrende. Jeg skal bo i en lille landsby, som hedder " Kipili".

I dag er der præsic 6 dage til vi skal afsted. Man har en spænding og sommerfugle i maven. Man kan ikke forstå, at man er på vej til ,at forlade Danmark i et stykke tid. Man ved, hvad man har, i trygge og dejlige Danmark, men man ved ikke hvad man kan komme til i Tanzania.

På billedet kan man se de voluntører, som jeg skal bruge mit næste halve år med i Kipili.