Turen fra Kastrup til Dar es Sahlam

Det var haardt, at tage afsked med mine foraldre og bror, da jeg vidste jeg ikke kom til, at se dem i minimum et halvt aar. Men da jeg satte mig ind i flyet, vidste jeg, at det var det jeg skulle. Jeg foelte mig rejse klar, sammen med de andre voluntoer.

Da vi saa endelig kom til, Dar Es Sahlam, var jeg helt overvaeldet over, alle de nye indtryk man fik. Kvinder  gaar med deres kurve paa hovedet. Kvinderne baer deres barn paa ryggen.  Maend cykler med deres varer,  med en vogn, og paa cykel. Naar maendende skulle bygge bygninger, er der ingen former for sikkerhed, dette er lidt en skam, da der ikke er nogen former for et sikkerheds system. Jeg oplevede Tanzania, som et meget tilbage staaende land, og man er kommet til en verden, hvor der ikke var saerlig meget industralisering, hjemloese gaar rundt, men alligevel er de meget kaerlige, imodekommende personer, og alt den fattigdom, jeg kunne maerke ,som var der. Taxer, er ofte paa cykel, og mad og andre ting, som vi plejer at faa leveret ved lastbil, bliver tit paa cykel. I kan se et par koebmaend paa cykel.