Da vi koerte med bussen fra Dar es Sarlam til Sumbawanga, som i alt tog 24 timer. Heldigvis kunne vi have en overnatning i Embya. Det tog 14 timer fra Dar ES Sahlam til Embya. Paa turen koerte vi gennem en national park, hvor vi blandt andet saa aber, vild svin, antiloper, giraffer. Jeg har kunne desvarre kun naa, at tage et billede af antiloperne, da bus chuafforen koerte meget staerkt.
Paa restepladserne var der ingen toiletter, saa vi skulle tisse ude i det fri. Vi skulle skynde os, saa den ventede max 5 minutter. Hvis ikke vi kom foer det, saa koerte bussen fra os. Ved hvert stop, var der gade saelgere, som ville saelge os ting og sager. Her kan i se en glad afrikaner, fordi han solgte en stor flaske vand, til 500 shilling, hvilket svare til 1halv krone.
Endelig kom vi til Embya, og vi var traette efter 14 timers lang bus tur. Embya er kendt for den by, hvor folk er ubehagelige, og der er meget kriminalitet. Vi moedte folk, som sniffede lim, da de ikke har raad til mad. Da vi steg ud af bussen, fik vi at vide, hvilket hotel vi skulle bo paa. Da vi ankom til hotellet fik vi at vide i receptionen, at de ikke havde plads til os. Heldigvis soergede receptionisten, for at finde et andet hotel. Da vi saa ankom til det hotel, ville jeg gerne have haft et dejligt varmt bad. Til min overraskelse opdagede jeg, at vandet var koldt. Jeg gik ned og spurgte receptionisten, om det ikke var muligt at faa et varmt bad. Da svarede han jo, om 5, 10 minutter. Han kom slet ikke, saa gik jeg ned igen, og spurgte hvor det varme vand blev af i brugseren, og jeg sagde igen at jeg gerne ville have varmt vand. Han svarede jo et ojeblik, 10 minutter senere banker han paa doren, og kom med en spand varmt vand. Dette blev jeg rimelig forbavset over.
Paa billedet, kan i se badevarelset paa hotellet og den spand vand jeg fik, samt den seng jeg sover i, hvor der er myggenet, for at undgaa man kan faa malaria af myggende, og hvordan et toilet ser ud hernede.
Da vi koerte fra Embya til Sumbawanga koerte vi paa nogle ikke asfalterede veje, hvor der var store huller, det var ren jordvej. Det er ikke til, at fatte, at de ikke har raad til veje her i Tanzania.
Da vi endelig kom til Sumbawanga, kom vi paa markedet, og alle afrikanerne kalder os Muzungu, hvilket betyder hvid ogsaa griner de. De har en virkelig stor aabenhed, flinke, kaerlige, imodekommnde, og glad folkefaerd.
Paa markedet saelger de fisk, og grontsager. Og alting er bygget saa fint op i pyrmide formet. De kan desvaerre ikke putte det i pakker og poser som i Danmark. Saa tingene grontsagerne skal vaskes ordentligt.






Ingen kommentarer:
Send en kommentar